mandag den 30. april 2012

Tirsdag (Lina, Ingeborg, Julie, Louise S, Trine F)


Tirsdag:

Tirsdag var vi på guidet tur hvor vi så Street Art, og hørte om de forskellige kunstnere og traditioner indenfor kulturen. Vi lærte meget om hvordan kunsterne udtrykker sig om samfundet. Det specielle ved Street Art er at det ikke er permanent, og oftest er der 4 måneder af gangen. Desuden kan man røre ved det, og mange har tilføjet mere på kunsten. Man kunne tydeligt se forskel på de forskellige tegnemetoder, og hvilket udtryk det gav. Vi så også en bygning hvor kunstnerne kunne udfolde sig frit, og nogle af dem solgte deres produkter. Her var både smykker, fotografier, billeder, skulpturer, graffiti osv. Her var en helt speciel mentalitet, som minder lidt om Christiania. Huset blev overtaget af kunsterne, da det havde stået ledigt i flere år, men da muren faldt, blev det besluttet af de i alt skulle betale 1 euro om måneden.
Der er en mand som skriver 6 taller rundt om i Berlins gader, og han mener at internettet i Berlin blev hurtigere for hvert 6 tal han skrev. Man kunne tit genkende kunsterne fra hinanden, da de har noget der kendetegner dem, bl.a. en der tegnede "Little Lucy" som er en pige der dræber hendes kat på forskellig måde, én der tegner døde dyr, én der laver små tegneserier, osv.  

Søndag (Louise S, Ingeborg, Suzette, Lina, Julie, Helene, Trine F)


Søndag:

Det første vi gjorde da vi ankom til Berlin var at se et marked, hvor vi gik rundt og så tasker, t-shirts, møbler, billeder og andet inspirerende. Derefter gik vi en tur rundt i Berlin hvor vi så Brandenburger Tor, Under den Linden, en ældre del af Berlin hvor vi bl.a. så udsmykning af kirker. Ved at gå rundt i byen lagde vi mærke til mange detaljer, og forstod Berlins kultur bedre, på samme tid med vi fik almen dannelse. Der var mange ældre bygninger, statuer og andre historiske bygninger. Der var store kulturforskelle i Berlin, og der var stor forskel på vedligeholdelsen af bygningerne. I forhold til Danmark fandt vi det meget specielt at der var bilforretninger midt i byen.

Vi var også inde i et indkøbscenter efter lukketid for at se på indretningen og udsmykningen. Vi blev inspireret af de forskellige løsninger, bl.a. en lampe lavet af sko og en vinduesudstilling hvor der var pile i forskellig farve, der fremhævede produktet i midten. Indkøbscenteret var meget lyst og lavet marmor. Der var både rulletrapper og en vindeltrappe, som gav det et mere unikt udseende.

Torsdag d. 19/4 2012 Deutsche Museum og Tekniske Universitet München


Deutsche Museum

Tyskerne er meget dårlige til at holde ting simple. Dem der har komplicerede løsninger er meget kloge og dem der har simple løsninger er meget dumme/rige.

På museet fik introduktion til de nyeste teknologier.
Bl.a:
-          Flyteknologi (plast)
Flyteknologien udvikler sig hele tiden. Problemet med de fly der bruges i dag (aluminiumsfly) er at der, for at forebygge mod korrosion, skal holdes en meget lav luftfugtighed og dette påvirker atmosfæren for passagererne, som medfører at de skal drikke store mængder vand, faktisk mængder tilsvarende at de befandt sig i en ørken.
De nye fly der er under udvikling, er fremstillet i plastfibre(carbon) som ikke korroderer og der kan derfor holdes højere luftfugtighed i kabinen. Ydermere er dette materiale stærkere og det medfører at der kan holdes et større tryk i kabinen.
-          Malkningsteknologi
Robotteknologien påvirker også landbruget. Det nyeste inden for landbrugteknologi er en automatisk malkemaskine, hvor koen bliver lokket ind til malkning vha. mad. Hvis koen går ind i malkemaskinen uden at den har mælk er der ingen mad til den, dette lærer koen hurtigt og kommer kun når den har mælk.
-          Bosch sensor
Bosch har udviklede en mekanisk sensor til bl.a. at bestemme hvornår airbags skal udløses. Denne enhed er i dag så lille at den også bruges i mobiltelefoner og er kendt som(akselerometer). Denne gør at skærmen vendes automatisk når mobilen roteres. Teknologien bliver i dag brugt i mange enheder.
-          Nano-gardin (riskorn)
En ny teknologi inden for afskærmning er et nano-gardin. Dette er nanopartikler som er formet som riskorn. Disse ligger naturligt på langs af glaspladen og den er derfor mat, men når det sendes strøm igennem roterer de så de ligger på tværs og ruden bliver derfor transparent.
-          Robot-arm
Interaktion med robotter bliver i fremtiden meget aktuel. Nutidens robot-arme er fremstillet i hårde materialer, der kan påføre skader til personer der er i nærheden. En tysk gruppe ingeniører har udviklet en ”elefantsnabel”, som er en robot-arm styret udelukkende af tre luftrør. Denne arm kan dreje sig i alle retninger, ved at de forskellige rør fyldes op.

Det vi lærte var ikke noget der specifikt kan bruges til bildesign, men det kan bruges til andre designs.

Tekniske Universitet München

-          Fremstilling af dobbeltkrumme pladeelementer vha. hamre-proces
Til fremstilling af små mængder dobbeltkrumme pladeelementer er det for dyrt at fremstille specielle stempler til koldpresning af elementerne. Dette kan kun betale sig ved masseproduktion, som det fx sås hos BMW og Mercedes. Til elementer, der kun fremstilles i små mængder, er det derimod muligt at forme dem ved hjælp af to "stempler", der hamres sammen, og som kan henholdvis sammenpresse og strække materialet. Først formes elementet manuelt, og efterfølgende kan en robot gentage processen. Ønsket er dog at opnå, at elementer kan fremstilles direkte ud fra en digital skitse, uden manuel udformning først.

-          Stansning
Vi blev præsenteret for forskellige former for stansning. Deriblandt en hurtig stansning til små objekter som kunne forbedre tiden for produktion.

-          Støbning
Den horisontale støbning skaber mere varme i bunden på grund af tyngdekraften og giver støbningen en mere ujævn struktur og en ’støbningslinie’ der lå over midten. Derfor bliver der brugt vertikal støbning og anvendt materiale som kobber og aluminium. 

Søndag d. 15/4 2012 og Tirsdag d. 17/4 2012



Deltagere; Trine Thylkjær Asp, Sandra Atakora, Søren Emil Søe Degn, Malte Bo Ahlgren, Simon Hundevad Grønkjær, Andrea Kjær Bak, Christine Svensson, Louise Christensen og Hans Erik Høgh

Søndag d. 15/4 2012
Vi var rundt i Berlin og se diverse turist seværdigheder bla. Brandenburger Tor, Siegessäule, Unter den Linden, Det Jødiske Monument, Sony Center, Potsdammer Platz, Tiergarden, Berliner Dom og Kurfürstendam.

Tirsdag d. 17/4 2012
Dagen gik med bionikstudie af dyr og planter i Zoologisk have og efterfølgende lejede vi cykler og så de seværdigheder i havde misset om søndagen bla. Jødemuseet (udefra), Checkpoint Charlie, Lego Store og KaDeWe og Streetart.

Fredag d. 20. - På rundvisning ved Mercedes


Fredag skulle vi se Mercedes-Benz’ produktionsfabrik i Sindelfingen. Vi tog fra hostelet ca. halv 11 fredag formiddag, og begav os ud på en omtrent 3 timers bustur mod Sindelfingen. Vi kunne ikke finde ud af hvor vi skulle køre ind i det store fabrikslignende område, så Karl Brian ringede til dem. Da vi endelig kom indenfor den rigtige port, var det ikke til at undgå at se, de mange togvogne, der holdt læssede med bilen, klar til afgang, akkurat som på BMW. Vi mødtes med vores guide, som gav os nogle head-sets, så vi bedre kunne høre ham. Herefter startede turen ind i produktionshallerne. Han startede med at fortælle en lille smule om Mercedes-Benz’ fabrikker rundt om i verden. Han fortalte ligeledes lidt om, hvilke biler der bliver produceret på fabrikken i Sindelfingen.  Det var modellerne, C-, S-, E-, CL- og CLS-Class, samt SLS, AMG og Maybach . Herefter startede rundturen, hvor vi så en masse forskellige formprocesser. Vi så hvordan en rulle metal blev rullet ud og gjort lige, hvorefter den blev klippet til i passende størrelser. Disse metalfirkanter blev herefter stakket og kørt hen til de forme der skulle modellere dem. Her flyttede en robot ved hjælp af en slags sugekopper metalfirkanterne fra stakken og hen til den første form. Afhængig af hvor komplekse bildelene skulle være, kom delen igennem en række forme. Den første form i en proces kunne f.eks. være, hvor selve grundstrukturen blev formet, i næste form blev stykket presset lidt mere præcis og eventuelle huller blev stadset ud. Den næste form igen, kunne skære overskydende dele fra osv. Alle de processer vi så på fabrikken var koldpresning og der var alt fra helt små pressere til kæmpe store, som kunne presse de større bildele. I løbet af rundturen fortalte guiden en masse om de forskellige formprocesser og fortalte, at de lavede et tjek på hver 200ende bildel. Han fortalte ligeledes hvor stor en økonomisk betydning det ville have, hvis en formproces gik i stå af en eller anden årsag. Til sidst på turen fik vi muligheden for at se hvordan formene blev skiftet i en af ”presserne”. (Her var det bestemt ikke vores skyld, udskiftningsprocessen skulle genstartes! UPS…) Denne rundvisning var specielt interessant da vi fik muligheden for at komme helt tæt på formprocesserne, fordi det var lukket helt af, i modsætning til BMW, hvor det stod ud med gnister flere steder. På begge fabrikker har vi fået en fornemmelse af hvor store kræfter der er på spil. Ligeledes var det spænende, at vi kunne følge hele processen.    
- Skrevet af gruppe 4 (:

Tirsdag (Anders B, Anders K, Brian, Pernille, Søren)


Tirsdag var planen at se flere af byens seværdigheder, dem som vi ikke nåde søndag. Vi startede med at tage på det jødiske museum. Her kunne man opleve jødernes historie i Tyskland, gennem de sidste 1000 år. Museet var bygget meget op omkring følelser gennem bygningens arkitektur og hvordan de forskellige rum var designet. Der var et rum, som kun var bygget op af betonelementer og et enkelte sprækker vinduer. Rummet var godt 3 etager højt. Man blev lukket ind i rummet, en lille gruppe ad gangen, hvorefter døren blev lukket. Man kunne ikke åbne døren indefra. Meningen med rummet var at given en fornemmele af indelukkethed, og det tomrum der var blevet skabt i Europa efter folkemordet på jøderne.

Herudover var der et udendørs rum kaldet ”The garden of exile”. Dette rum bestod af en masse firkantede beton elementer der strakte sig i en højde af mindst 4 meter. Oven på alle elementerne var der plantet træer og blomster. Herudover var det hele lavet på en skæv plan, således at det var svært og ubehageligt at gå rundt blandt elementerne. Følelsen rummet skulle skabe, var den nedgørelse og ringe værdsættelse jøderne følte. At blive holdt uden for virkeligheden.

Generelt fik man en bred viden om jødernes historie ikke bare under krigen, men også forud for. Det var et stort museum, og derfor blev det meget langtrukkent, når det bestod af meget læsning.


Efter turen på museet gik vi videre og fik noget middagsmad. Herefter gik turen forbi Checkpoint Charlie, som var den mest kendte passage gennem Berlinmuren. Her stod der stadig vagter, som var der for turismen og illustrerede hvordan det havde været under murens tid. Nær derved var der et monument af muren. Dette bestod af et stykke af muren på godt 100 meter, og derudover en tidslinje der fortalte om tiden fra slutningen af første verdenskrig og til nu. Det var en oplevelse at se hvordan muren var konstrueret, og at se hvor tynd den egentlig har været. Derudover også hvor hurtig den har været at sætte op.

På vej videre til det Jødiske monument, gik vi forbi Potzdamer Platz, som er en gadee med meget nyskabende arkitektur i Berlin. Området stod nærmest tomt efter murens fald, så alle bygninger er moderne, og bygget nærmest uden begrænsninger.

Det Jødiske monument er til minde for de jøder der blev dræbt under anden verdenskrig. Monumentet bestod af en masse rektangulære betonblokke. Disse varierede i højden. Når man gik ind gennem monumentet blev det tydeligt at nogen var over 4 meter høje, da der var lavet fordybninger i jordoverfladen. Det var en oplevelse at gå mellem blokkene i monumentet, og at føle man var fanget i en labyrint og aldrig vidste hvad der ville dukke op.

Herfra tog vi videre til Alexander Platz, hvor vi så radiotårnet, som strækker sig højt over byen. Derudover ville vi opleve stemningen på pladsen da, det var en af de berygtede seværdigheder for turister. Her fandt vi nogle butikker hvor vi havde en halv time til at shoppe lidt, inden vi skulle tilbage til vores hostel, for at tage videre til München.

Søndag (Anders B, Anders K, Brian, Pernille og Søren)


Da vi søndag ankom til Berlin og havde fået vores hostel værelser, blev vi af buschaufføren kørt ind til Zoologiske have, da det var herved bussen skulle parkere. Herfra gik vi over for at se ”pudderdåsen og læbestiften”, som er de nye tilbygninger til kirken; Kaiser-Wicheim Gedachtniskkirche. Den originale del af kirken var under renovering. Pudderdåsen var bygget op med ene af små vinduer som udefra var grå, hvor de set indefra dannede glasmosaikker i forskellige farver. Dette viser hvordan man kan lave et overraskelsesmoment, der gøre man bliver overvældet, hvilket kan bruges når man skal lave et design.

Herfra gik turen over til et mini marked, hvor vi fik en øl, mens ruten for den resterende del af dagen blev planlagt. Her var der 2 kort fremme, og diskussioner frem og tilbage over bordet. Herudover var det en god oplevelse af, hvordan kulturen var i Berlin.

Turen gik herfra gennem Tiergarten, hvor vi var inde at vende ved en lille sø, for at nyde naturen midt i Berlin. Målet var at nå frem til ”Berlin victory collum”(Siegessäule), som er en sejrssøjle. Den blev oprindeligt opført i 1873 til minde om sejrene over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1870/1871. Senere er den blevet flyttet til at stå i midten af Tiergarten. Da vi nåde frem dertil, betalte vi 2.50 euro, for at se deres museum og for at få lov til at komme op i toppen. Der var sygt mange trapper. Fra toppen kunne man se langt ud over Berlin by, hvilket var en stor oplevelse. Ved at se sejrssøjlen, fik vi en større forståelse at kampenes betydning og tyskernes kultur. Det var en stor oplevelse at se alle de skudhuller, i forskellige størrelser, der var i momentet.

Fra sejrssøjlen tog vi en anden vej ud igennem Tiergarten, for at komme hen til Reichstag. Reichstag er Tysklands regeringsbygning. Vi så kun bygningen udefra, hvilket igen var for at opleve tyskernes kultur. På vejen dertil kunne hovedbanegården ses i baggrunden. Denne er bygget op af glas elementer.

Inden vi til sidst tog ud for at spise aftensmad, gik turen gennem Brandenburger Tor, hvilken er den sidste bevarede port til hoveddelen af byen i gamle dage. Berlinmuren har også lagt tæt op ad porten i sin tid, således at den ikke har været i brug under denne tid. I dag er det en af de vigtige seværdigheder i Berlin.

Generelt har dagen været fokuseret på at komme rundt og se nogle af de vigtige seværdigheder, for herved at opleve Berlin som by og for at opleve deres kultur.