mandag den 23. april 2012

Mandag d. 16. april BAUHAUS


Mandag skulle vi besøge Bauhaus museet, hvor vi havde arrangeret en guidet rundvisning. Vi skulle selv finde hen til museet, og skulle være der 13.30, da rundvisningen skulle starte kl. 14.00.
Da vores ankomst blev anmeldt, blev det klargjort at vores guide var syg og at det ikke var muligt at få en ny guide. Derfor fik vi tilbuddet om at få en audio-guide. Dette var der nogen der tog imod, hvor andre selv gik rundt i udstillingen. Audio-guiden fungerede på den måde, at man kunne taste de tal ind, der stod ved de forskellige genstande i udstillingen, hvorefter man ville få en fortælling om de pågældende ting.
Som udbytte af udstillingen, fik vi en bredere viden om hvorfor og hvordan Bauhaus skolen var opstået. Der var en gennemgang af hvordan skolen havde fungeret, hvor man kunne se noget af det arbejde de studerende havde lavet og været igennem. Her kunne man blandt andet se nogle af de farvestudier der er blevet lavet, hvilket har givet en større forståelse af deres brug af grundfarverne; rød, blå og gul.
Udover den grundlæggende viden der blev givet om Bauhaus i sin helhed, blev der fortalt om værker af de forskellige designere og arkitekter, der havde været en del af Bauhaus. Her blev det forklaret hvad tanken og ideen bag de forskellige værker havde været.
Til sidst var der en udstilling af en stor gruppe stole, hvor man kunne se deres udformning. Hertil kunne man tage en brochure, hvor der var yderligere informationer om hver stol.
Besøget har givet et bedre forståelse af Bauhaus skolens opbygning og Bauhaus i en bredere historisk sammenhæng.
Da vi ikke fik rundvisningen og kun havde audio-guide, tror vi ikke at vi fik det udbytte vi havde håbet, da det var svære at vurdere hvilket der var vigtigt i udstillingen. Derudover var det svært at få en sammenhæng i udstillingen, da der ikke var orden i numrene til audio-guiden.
Alt i alt var det en kort, men god udstilling.
Skrevet af gruppe 1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar